Hvert år oplever næsten 20.000 kvinder i Danmark at miste en ønsket graviditet. Et graviditetstab kan være en dybt smertefuld oplevelse – uanset hvor langt du var henne.
Selvom maven måske ikke nåede at vokse, og fosteret knapt var synligt, er drømmen om et barn allerede skabt i bevidstheden. Det gør sorgen reel og dyb. Studier viser, at sorgen over et graviditetstab ikke afhænger af graviditetens længde.
Mange kvinder oplever følelser som skyld og skam, fordi graviditetstab stadig kan være forbundet med tabu. Nogle har ikke nået at dele graviditeten med familie eller venner, og står derfor meget alene i sorgen. Andre møder manglende forståelse fra omgivelserne, der kan have svært ved at se betydningen af et tidligt tab.
Hos mig kan du få et fortroligt rum, hvor dine følelser bliver mødt med nærvær, respekt og omsorg.
I samtalerne er der plads til at dele både sorgen, savnet, vreden og måske også de stille drømme, der blev brudt. Vi giver dine oplevelser et sprog, så du ikke skal bære dem alene. Og når alle følelser bliver mødt og hørt i et fortroligt rum skabes der plads til at nye drømme kan spire .
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende samtale før evt. forløb hos mig.